tlf: +45 26 33 23 63
When you rewrite the software of your mind, you change the printout of your life!
Rob Wiliams (founder of PSYCH-K)
PSYCH-K®
Undrer du dig nogen gange, over at det liv du lever, ikke afspejler din indre visdom?
"Når nu jeg har al den viden om, hvad der er godt for mig. Når nu jeg véd hvad der gør mig glad og lykkelig, hvorfor lever jeg så ikke mit liv sådan"?
Det er kort og godt - og lidt forenklet sagt - fordi din underbevidsthed ikke tror på det. Og din underbevidsthed er den der styrer dit liv i ca 95% af tiden! Så hvis du egentlig godt véd at du er god nok, men alligevel aldrig føler dig god nok, så er der nok en uoverensstemmelse mellem dit bevidste sind (som er ved roret i ca 5%) og din underbevidsthed. Den del der er kreativt tænkende, fokuserer på dine drømme og mål og har forstået selvhjælpsbøgerne. Underbevidstheden kan du, læse mere om i artiklerne fra Psykologi og Ugebladet SØNDAG. Du kan også få et hurtigt indblik ved at se videoen nedenfor. Her fortæller cellebiolog Bruce Lipton (PhD) nemt og lige til om underbevidstheden og metoden PSYCH-K®.
PSYCH-K® er en respektfuld og effektiv metode, til at identificere og ændre på negative overbevisninger. De overbevisninger, vaner og tanker vi har om os selv, andre og livet, har stor betydning for hvordan vi har det. Det betyder også at når de er støttende og i tråd med vores ønsker og drømme, vil vi samtidig at få meget mere glæde, nærvær og overskud. Derfor er det er mit ønske at dele PSYCH-K® med alle der er nysgerrige på, hvad det er og kan. For mig personligt har PSYCH-K® betydet at mit liv nu, i langt højere grad end tidligere, rent faktisk afspejler min indre visdom og er i tråd med mine længsler og drømme. Midt i og med alle de udfordringer livet jo bringer.
Er PSYCH-K® noget for mig?
PSYCH-K® handler i bund og grund om at gøre din indre visdom og dine ønsker til en vane fremfor en kamp. En session hos mig foregår i Hørsholm, her taler vi om det, du gerne vil forandre i dit liv og til hvad. Det kan være at du vil arbejde med noget helt konkret, som fx en fobi eller hvordan du kan håndtere en bestemt situation. Det kan også være problemer i parforholdet, udfordringer omkring børnene eller måske har du et ønske om, at få mere opbakning og kærlighed til dig selv. Måske ved du ikke, hvad du gerne vil forandre, men mærker stress, angst eller en utilstrækkelighed i livet. Måske ønsker du bare endnu mere glæde og flow i dit liv. Så kan PSYCH-K® være nøglen til din underbevidsthed og en varig forandring uden kamp.
Gennem samtalen får vi øje på, hvilke selvsaboterende overbevisninger, der evt. spænder ben for dig og fokuserer på hvad du ønsker i stedet. Vi anvender kinesiologi (muskeltestning) som redskab, til at kommunikere med din underbevidsthed. Den nye overbevisning bliver indkodet som en ny vane i din underbevidsthed i stedet for, at forblive en kamp mellem det bevidste og underbevidste sind.
Empowerment
PSYCH-K® er en tryg og respektfuld process, hvor det er dig der har poweren. Det er dig der er eksperten i dit liv og du ved, hvad der er vigtigt at forandre og til hvad! Og så er det vigtigste element for forandring, uanset metode, din egen motivation! Uden den ingen forandring! Jeg hjælper med at opnå klarhed, holde rummet og facilitere din proces. Og PSYCH-K® er et effektivt redskab til, at omprogrammere din underbevidsthed - men det er dig der gør det! Dét er empowerment!